English

Writing your own profile is like peeling layers of protection from your own soul, assuming that you are telling the truth, the whole truth and nothing but the truth, however, not necessarily the whole truth.

I am the product of a not so puritanical Scottish upbringing, a bit past the normal sell by date but with an insatiable urge to use and improve my creative gene. I am also the product of three cultures said to be close to one another, but oceans apart when looked at critically, for although each have common grounds they are very different. This can almost lead to a schism in one´s identity so I have, constantly, to work hard at keeping track of myself and not being pushed aside. I do not like being put into a box, doing what is expected of me or adhering to the rules apart from the rules of the road, and I am not willing to be judged by just anyone.

I like silence although I surround myself with noise, wind chimes, spitting water, sometimes radio, and I truly enjoy being alone but do not misunderstand me, I love being together with others but am not willing to waste valuable time on anybody or anything.

My pictures are a lifelong love of nature in all its aspects. When I see a photo of a waterfall I hear the roar, I hear the sound of footsteps in the frozen snow, the cold wind howling round the corners of our cabin on an Easter night in the mountains of Norway. When I see a photo of a desert I fantasize about what may be out there, I know there is more than the eye can see. I wait for the birds in the spring, the swallows circling when I mow the field, coming so close I can hear the flapping of the wings. The lark, maybe I can´t hear it so well anymore, but I know it sounds like summer.

I study the growth and wonder why everything goes so fast a tiny shoot to a tree, why did it turn into a tree and not a tomato, memories of Scotland, dreaming about the universe and the why and the how of it all. It all started in Scotland with the Cairngorms in the background and earth under my nails.

Danish

Mine billeder er resultat af en livslang kærlighed til naturen i alle dens afskygninger. Ser jeg et foto af et vandfald hører jeg rislen, ser jeg et foto af sne hører jeg knirken af fødder eller den kolde blæst udenfor hytten en dejlig påskenat i Norge, ser jeg et billede af en ørken tænker jeg på hvad mon der er derude, for jeg ved der er mere end man ser. Jeg venter på fuglene hvert forår, svalen der flyver omkring mig når jeg slår græs, den suser forbi mig så tæt jeg kan mærke dens vingesus, lærken, kan være jeg ikke hører den længere men den lyder af sommer. Jeg betragter spiren og undres over hvorfor det går så hurtig for at det bitte skud bliver til et træ: hvorfor blev spiren et træ, og ikke en tomat, et barndomsminde fra Scotland, om drømme om universet og det store spørgsmål om hvorfor, for det var vel nok i Scotland det hele begyndte med Cairngorms i baggrunden og jord under neglene. Lyder det banalt? Muligvis!

Mine billeder bliver til gennem en proces der starter med et stykke hvidt stof, en ren screen, en ide og en vandretur for at hente emner såsom spirer, blade, fjer, net fra frugt købt i et supermarked, elastikker, en gummihandske eller avispapir. Mange ting er med til at danne mønstret og kun tykkelsen og fantasien sætter grænser. Farverne jeg bruger er proreaktive, det vil sige de reagere med stoffet og er derfor faste. For det meste bruger jeg de primære farver og blander direkte på screenen. Det er altid spændende at se om ideen er virkelig blevet som forventet, men jeg må vente til screenen er helt tør før jeg printer på stoffet. Ved denne proces deconstructed screen printing oversat som breakdown tryk kan jeg muligvis få to brugbare tryk. Når disse er færdig fixeret hænger jeg dem op for at se på dem, for at bestemme hvordan jag kan manipulere videre på dem, eller om jeg i det hele taget vil mere men ser billedet som værende færdigt. Efter en arbejdsdag eller to kan der hænge mange stykker stof overalt for at inspirere mig til de næste skridt. Der er mange muligheder med monotryk, maling eller syning og jeg nyder at bruge megen tid i denne fase for at finde frem til billedets historie. Nogle gange kan jeg arbejde på flere billeder på samme tid men det hører til sjældenheder da jeg finder flere samtidige ideer distraherende.

Jeg arbejder på frihånd med maskinen uden streg eller tegninger som guidelines. Laver jeg et billede der helt består af maskinbroderi er det også maskinen jeg bruger som blyant. Stoffet er hvid i starten og jeg maler lidt baggrundsfarver med akryl, og så er det jeg maler videre med maskinen. Rundt om mig hænger der fotografier til inspiration og en sketch eller to for at afprøve placering af træer osv. på papir. Billedet vokser frem, nogle gange syr jeg fra bagsiden for at kunne benytte at grovere tråd i undertråd, andre gange fra forsiden. Jeg starter fra horisonten og arbejder fremad til de sidste detaljer, træer, buske og dyr helt frem i billedet. Disse syr jeg separat på forsvindingsplast så jeg opnår at de træder mere frem i helheden.